Tips om sutteflasker og narresutter
Hvis du vil være sikker på, at dit barn ikke kommer i kontakt med bisphenol A så undgå sutteflasker og narresutter, der er fremstillet af plastmaterialet polycarbonat, der ofte er mærket medforkortelsen ”PC”.

Bisphenol A er mistænkt for at være hormonforstyrrende, men der er dog i videnskabelige kredse uenighed om, hvor høje koncentrationer der skal til for at effekterne ses.

Tidligere var de fleste sutteflasker, der blev solgt i Danmark, fremstillet af plastmaterialet polycarbonat, som kan afgive små mængder af stoffet bisphenol A.

Undersøgelser viser, at de mængder af stoffet bisphenol A, som spædbarnet indtager, når det får modermælkserstatning fra sutteflasker af polycarbonat, ligger under den grænse, som fødevaremyndighederne har fastsat som det tolerable daglige indtag.

Alligevel har Fødevarestyrelsen valgt at forbyde salg af blandt andet sutteflasker og tudekopper med bisphenol A, da der i videnskabelige kredse er stor uenighed om de mængder af bisphenol A der skal til for at effekterne ses.

Ingen risiko ved narresutter med skjold af polycarbonat

Skjoldet på narresutter kan i nogle tilfælde også være lavet af polycarbonat. Der findes dog mange forskellige typer af sutter, hvor skjoldet ikke er af polycarbonatplast. Afgivelsen af bisphenol A fra narresutter med skjold af polycarbonat er målt, og de undersøgelser der er lavet viser, at der ikke er nogen risiko ved, at et barn anvender sutter med skjold af polycarbonat.

Gode råd, når du køber sutteflasker og narresutter:

* Fødevarestyrelsens forbud trådte i kraft den 1. juli 2010. Derfor skal du være opmærksom på, at sutteflasker og tudekopper købt inden denne dato kan afgive bisphenol A, hvis de er lavet af polycarbonatplast
* Hvis du er bekymret og har sutteflasker, der er købt før 1. juli 2010, der er mærket ”PC” kan du skaffe dig af med dem.

Tip om narresutter

* Hvis du vil undgå at dit barn udsættes for bisphenol A, fra narresutter kan du vælge at købe sutter, hvor skjoldet er lavet af et andet materiale end polycarbonat. Vær opmærksom på, at der kan være tilfælde, hvor du ikke kan se, hvilken plasttype sutten er lavet af. Vælg i stedet en sut, hvor det er angivet, hvilken plasttype, der er brugt.

Kilde: Miljøstyrelsen









Kategorier på sider:

Babylegetøj Babytj Babymad Barnevogne Babyalarmer Gode rd nr baby fr tnder Babyudstyr Autostole Tips om sutteflasker og narresutter Tips om babyudstyr Brnembler Sutter Babycare Huskeliste babyer Tips til gravide og ammende om kemikalier Babyudstyr diverse Babycreme Puslebord


 Du er her: Babycare - Netannoncer Babycare -  
 
Â